Day Birger et Mikkelsen tvunget i knæ af detailhandlen

For præcis et år siden var Day Birger et Mikkelsen i så økonomiske udfordringer at man kun kunne holde åbent på bankens accept. Det skrev Finans.dk den 11. juli 2017.

Tøjmærket, der også lægger navn til mange butikker i bl.a. Danmark, Sverige og Norge, tabte hele 27 mio. kr. i 2016 da bruttofortjenesten gik fra 63,5 mio. kr. til 32 mio. kr. på blot et enkelt år.
Det er Day´ laveste bruttofortjeneste siden 2004. Et resultat, som Day Birger et Mikkelsen selv kalder »ekstremt utilfredsstillende.«

Day fortalte dengang til Finans.dk at det var markedet for engrossalg der endte problematisk i 2016, og den generelle nedgang i detailhandlen også ramte dem.

Disse omstændigheder, samt utilfredsstillende interne ledelsesværktøjer, har resulteret i betydelig gæld og salg af varer med store rabatter, hvilket havde en betydelig negativ indvirkning på de finansielle resultater,« skriver Day Birger et Mikkelsen også i sit regnskab.

 

Et år senere lukker Day størstedelen af deres butikker.

I følge finans.dk har Day nu sat en redningsplan i gang, der skal få den danske modekæde ud af dens nuværende forfatning. Det gør de ved at lukke en stor del af deres butikker.

Intet mindre end en fjerdedel af de 27 butikker skal nu lukkes. Det fortæller Peter Henriksen, adm. direktør i ADD Mikkelsen A/S, selskabet bag modekæden. »Nogle af vores butikker ligger for perifert og har ikke nok trafik. De butikker kommer til at lukke, mens vi så vil beholde centrale butikker, som er et godt showroom og har fint med trafik,« siger han til Finans.

Peter Henriksen forklarer, at nedlukningen af butikker er begyndt, og at processen forventes afsluttet i løbet af 2018.
Det sker, efter ADD Mikkelsen i 2017 igen havde et større millionunderskud, der har gjort egenkapitalen negativ med 14,5 mio. kr. Men Peter Henriksen beretter om »stor fremgang« for Day Birger et Mikkelsen, hvilket understreges af, at resultatet i 2017 var markant bedre end året forinden.

Day Birger et Mikkelsens nye strategi handler dog ikke kun om at skære ned på de fysiske butikker. Strategien handler også om en massiv satsning på nethandel.

»Vi tror, at en stor del af vores omsætning i fremtiden vil ligge på de digitale platforme.

Derfor vil vi nu være innovative og håndtere data på en helt anderledes måde. Vi vil have et mere analytisk fokus, og der skal være et ekstremt tæt samarbejde mellem designere, sælgere og kommunikatører i vores virksomhed,« siger Peter Henriksen.

Day Birger Mikkelsen har især store forventninger til sit samarbejde med salgsplatforme som Boozt, Zalando og Asos.

 

Nok en sandhed med modifikationer

Problemet er nok nærmere at der ikke er mange andre tilbage end netop disse 3 netshops.

For hvis man lytter lidt til Vandrørene så er problemet at Day Birger et Mikkelsen nu har meget svært ved at komme ind i de enkelte multibrand butikker da den alm. detailhandel ikke længere tjener penge på at handle med Day.

Boozt driver og har længe drevet Day Birger et Mikkelsen´s egen webshop. Day har nemlig været så naiv at tror man både kan blæse og have mel i munden.

For sammen med Boozt har Day´s webshop konstant solgt deres eget brand løbende med store rabatter i sæsonen langt før udsalg og dermed presset deres egne kunder.

Det har gjort at detailhandlen har været nødsaget til at dumpe deres priser yderligere for at kunne komme af med deres produkter fra Day. Dette har efterladt detailhandlen uden fortjeneste på Day´s produkter.

Den naturlige reaktion herefter er jo selvfølgelig at Day ikke er så velkommen i detailhandlen længere som de har været. Måske Day´s ledelse slet ikke har læst “Handel for begyndere”

Så det er formentlig ikke overraskende at Day nu vælger at sige man vil satse på Boozt, Zalando og Asos fremover, for der er ikke mange andre end dem tilbage samt resten af deres egne butikker der endnu ikke er lukket.

Så når Day udtaler til finans.dk at Day Birger Mikkelsen især har store forventninger til sit samarbejde med salgsplatforme som Boozt, Zalando og Asos i fremtiden. Ja, så er det nok en sandhed med modifikationer.

 

Day Birger et Mikkelsen er ikke de eneste

Desværre er Day ikke de eneste i branchen der har været i fokus ved at forsøge at udkonkurrere sine egne kunder. For i modebranchen kikker og kopiere alle hinanden.

Day´har åbnet en webshop, så det skal vi også have. Ingen i modebranchen stopper op og tænker om det egentlig er så god en idé at udkonkurrere sine egne kunder.

Spændende at se om trenden fortsætter eller der rent faktisk er brands derude der ser lyset.

 

Kilde: Mode-bloggen.dk og i følge dem er der en fortsættelse der følger…