Har du kødfrie dage? Det giver mange fordele for dig og miljøet

Både miljøet og sund kost er nogle af de hotteste emner for tiden. Derfor er det heller ikke underligt, at der er kommet fokus på kød og vores forbrug af det.

Produktion af kød er nemlig en utrolig stor miljøbelastning. Faktisk står vores kødforbrug for mere af CO2-udledningen end hele transportsektoren – inklusive fly, skibe og biler.

Derfor er det klart, at vi må gøre noget ved vores kødforbrug, hvis vi skal være grønne. Derfor er kødfrie mandage blevet introduceret. Det er en populær løsning i mange hjem, især for dem, der tænker meget på miljøet.

Men selv hvis man ikke har miljøet som første prioritet, giver det mening at have kødfrie mandage. Det er nemlig et koncept, der giver mange fordele – både for miljøet og for dig selv.

 

Hvorfor undgå kød om mandagen?

Konceptet går ud på, at man holder sig helt fra at spise kød om mandagen. At det lige er mandag er helt tilfældigt – man kan selvfølgelig også vælge en anden dag, hvis man har lyst.

Tanken bag er, at man nedsætter sit kødforbrug, for miljøet og for ens egen skyld. Hvis man er vant til at spise kød hver dag, kan det virke som en overvældende tanke.

For hvis måltidet ikke er bygget op omkring kød, hvad kan man så spise? At introducere kødfrie mandage kan være en udfordring, men en god en af slagsen.

Det kræver nemlig, at man tænker ud af boksen og får introduceret andre og mere kødfrie retter til sin kost. Ofte kan man sidde fast i den samme rille, hvor man laver og spiser de samme retter – og det gør de kødfrie mandage op med.

 

Et incitament til at spise flere grøntsager

Kødfrie mandage er en god ting, hvis man gerne vil være grønnere og gøre en forskel for miljøet. Men det er også en investering i egen sundhed.

Om kød er sundt eller ej, er der meget delte meninger om. Men der er ingen, der er i tvivl om, at grøntsager er sunde. Og når man har kødfrie mandage, bliver man nødt til at tænke i alternativer.

Ofte resulterer det i, at man får prøvet nye opskrifter og får spist flere grøntsager, end man ellers vil. Mange oplever, at de faktisk slet ikke behøver kød så meget, som de troede. Du kan blive inspireret her hos Bruger guiden, de har en masse gode madtips.

Grøntsager kan sagtens smage godt – og de belaster hverken miljøet eller din egen sundhed unødigt. Derfor er kødfrie mandage et koncept, der er værd at overveje i næsten enhver husstand.